LUKAS 3

Johannes Døber i ørkenen

v1 I kejser Tiberius' femtende regeringsår, mens Pontius Pilatus var statholder over Judæa, og Herodes var landsfyrste over Galilæa, hans bror Filip over Ituræa og Trakonitis, og Lysanias over Abilene, v2 og mens Annas og Kajfas var ypperstepræster, da kom Guds ord til Zakarias' søn, Johannes, ude i ørkenen.

v3 Han kom så til egnen omkring Jordan, og overalt prædikede han omvendelsesdåb til syndernes forladelse, v4 ligesom der står skrevet i bogen med profeten Esajas' ord:
Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!
v5 Hver dal skal fyldes,
hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
de krogede veje skal rettes ud,
de ujævne gøres jævne.
v6 Og alle mennesker skal se Guds frelse.

v7 Til de skarer, der kom ud for at blive døbt af ham, sagde han: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? v8 Så bær da de frugter, som omvendelsen kræver, og kom ikke og sig ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. v9 Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.«

v10 Skarerne spurgte ham: »Hvad skal vi da gøre?« v11 Han svarede: »Den, der har to kjortler, skal dele med den, der ingen har, og den, der har mad, skal gøre ligeså.« v12 Der kom også nogle toldere for at blive døbt, og de sagde til ham: »Mester, hvad skal vi gøre?« v13 Han svarede dem: »Opkræv ikke mere end det, der er foreskrevet jer.« v14 Også nogle soldater spurgte: »Hvad skal så vi gøre?« Og til dem sagde han: »Ikke mishandle eller udplyndre nogen, men lade jer nøje med jeres løn.«

v15 Folket var fyldt med forventning, og alle tænkte i deres stille sind, om Johannes mon skulle være Kristus. v16 Men han sagde til dem alle: »Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal døbe jer med Helligånden og ild. v17 Han har sin kasteskovl i hånden for at rydde sin tærskeplads og samle hveden i sin lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.«

v18 Også på mange andre måder formanede han, mens han forkyndte evangeliet for folket. v19 Men da landsfyrsten Herodes blev irettesat af ham for sit forhold til sin brors hustru, Herodias, og for alt det onde, han havde gjort, v20 så føjede Herodes til alt det andet også det, at han lod Johannes kaste i fængsel.

Jesu dåb

v21 Og det skete, da hele folket lod sig døbe, og også Jesus blev døbt, og mens han bad, at himlen åbnedes v22 og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«

Jesu slægt

v23 Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke.

Han var, mente man, søn af Josef, som var søn af Eli, v24 søn af Mattat, søn af Levi, søn af Melki, søn af Jannaj, søn af Josef, v25 søn af Mattathias, søn af Amos, søn af Nahum, søn af Esli, søn af Naggaj, v26 søn af Mahat, søn af Mattathias, søn af Shim'i, søn af Josek, søn af Joda, v27 søn af Johanan, søn af Resa, søn af Zerubbabel, søn af Shealtiel, søn af Neri, v28 søn af Melki, søn af Addi, søn af Kosam, søn af Elmadam, søn af Er, v29 søn af Josva, søn af Eliezer, søn af Jorim, søn af Mattat, søn af Levi, v30 søn af Simeon, søn af Juda, søn af Josef, søn af Jonam, søn af Eljakim, v31 søn af Melea, søn af Menna, søn af Mattata, søn af Natan, søn af David, v32 søn af Isaj, søn af Obed, søn af Boaz, søn af Sala, søn af Nakshon, v33 søn af Amminadab, søn af Admin, søn af Arni, søn af Hesron, søn af Peres, søn af Juda, v34 søn af Jakob, søn af Isak, søn af Abraham, søn af Tera, søn af Nakor, v35 søn af Serug, søn af Re'u, søn af Peleg, søn af Eber, søn af Shela, v36 søn af Kenan, søn af Arpakshad, søn af Sem, søn af Noa, søn af Lemek, v37 søn af Metusalem, søn af Enok, søn af Jered, søn af Mahalal'el, søn af Kenan, v38 søn af Enosh, søn af Set, søn af Adam, søn af Gud.

OMVENDELSE

Hvad betyder det egentligt at “omvende sig”?

Èn ting er at tro på Gud/Jesus. En anden ting er, aktivt at vende om fra sit gamle syndige liv. Vi bliver nødt til ikke bare at lægge synden ned, men simpelt hen vende om og ikke gå tilbage til den.

Dermed ikke sagt, at det er “bare lige”. Det kan være svært, hårdt og krævende at gå fra noget syndigt (og trygt), til noget vi ikke nødvendigvis kan se grunden til eller frugten af endnu.

Hvordan udtrykker omvendelse sig i dit liv?

FRUGTER

Hvis vi er i tvivl om noget fra vores liv er fra Gud, er det en rigtig god ide at kigge på frugterne af det. Om det er en relation, en vane, en rutine, en stor beslutning eller andet. Hvad gør det ved dig, hvordan opfører du dig, hvordan har du det, hvad får det dig til at føle, får det dig tættere på Gud? Vi kan altid stoppe op og kigge indad og se, om det vi har gang i bærer frugt. Selvfølgelig frugter fra Gud.

Se “Åndens frugter længere nede”.

Det er også sådan, vi kan se hos andre, om de er vendt om fra noget, om de mangler at vende om fra noget, om de er tætte på Gud eller om de er kommet til at give slip på Ham - kig altid på frugterne.

Hvilke frugter ser du som resultat af denne omvendelse?

ÅNDENS FRUGTER:

Kærlighed

Glæde

Fred

Tålmodighed

Venlighed

Godhed

Trofasthed

Mildhed

Selvbeherskelse

IDENTITET I TROEN

Det er så vigtigt, at vi proklamerer indover vores liv og os selv, hvem vi er i Kristus. Det er så let at blive påvirket af både verdenen og Satans løgne. Men hvordan finder vi ud af, hvem vi er i Kristus? Hvordan finder vi vores identitet i Jesus? Vi kigger i Bibelen. Hvem siger Gud egentlig, at vi er?

GUD SIGER, AT VI ER:

ELSKET (1. Johannesbrev 4:19)

UDVALGT (1. Thessalonikerbrev 1:4)

TILGIVET (Efeserbrevet 1:7)

FORANDRET (1. Korinterbrev 15:10)

HØRT (Salmernes bog 55:17)

FORSTÅET (Salmernes bog 139: 1-2)

NY (2 Korinterbrev 5:17)

GUDS BARN (Galaterbrevet 3:16)

FRI (Romerbrevet 8:2)

ACCEPTERET (Romerbrevet 15:7)

SET (Jobs bog 23:8-10)

VELSIGNET (Efeserbrevet 1:3)

STÆRK (Filipperbrevet 4:13)

VELSKABT (Salmernes bog 139: 13-14)

FULDENDT (Kolossenserbrevet 2:10)

FULD AF GLÆDE (Johannesevangeliet 15:11)

I LYSET (Efeserbrevet 5:8)

TILSTRÆKKELIG (2. Korinterbrev 3:5)

HJULPET (Esajas' bog 41:13)

HELBREDT (1. Petersbrev 2:24)

SIKKER (Salmernes bog 18:32)

VÆRDSAT (Lukasevangeliet 12:7)

FRELST (Efeserbrevet 2:8)

Prøv at sig disse ting højt til dig selv. Gør dig også selv den tjeneste, aktivt at blive mindet om disse ting om dig selv! Det kan virke tumpet, at vi kan have brug for påmindelserne - men det er forandrende, hvis vi rent faktisk formår at tage disse ting til os og leve ud fra, hvem Gud siger, vi er.

Nu ved du, hvem Gud mener, du er og hvem Han har skabt dig som.

Men hvem mener du selv, du er? Hvordan taler du til og om dig selv?

Satan vil rigtig gerne have, at vi bliver i de verdenslige tanker om, at vi enten ikke er gode nok eller at vi er så gode, at vi ikke har brug for for eksempel Gud. Han vil gerne have os til at tro, at vi ikke er elsket, ikke er ønsket, ikke er gode nok. Eller omvendt hvor vi har så høje tanker om os selv, hvem vi er, hvordan vi behandler andre mennesker og “mig, mig, mig” tankegangen. Så det kan både være den skrøbelige “jeg er ikke god nok” adfærd/holdning, men det kan også være i form af et stort ego.

Begge tilgange til sig selv er ikke Guds ønske for os.

Det er også her fællesskab spiller en stor rolle. Vi er brødre og søstre i tro og vi er her for at løfte hinanden i flok. Fællesskabet skal kunne rumme, at man kan have det svært og have brug for at tale om sine udfordringer og fællesskabet kan derved opløfte vedkomne i bøn.

Prøv at tænk over, på hvilken måde Jesus’ identitet som Guds elskede søn påvirker din egen opfattelse af identitet og værdi?

Hvad kan du selv gøre og tage af tiltag i din dagligdag for at proklamere Guds opfattelse af dig ind i dit liv og indover dig selv?

Hvilken forandring tror du, det ville kunne gøre i dig selv og dit liv, hvis du virkelig tog det ind og levede efter dét som den fulde sandhed - for det er det.

RETFÆRDIGHED

Guds retfærdighed er ikke den samme, som vi kender den i verdenen. Solen skinner på både de retfærdige og de uretfærdige. Det er ikke vores job at dømme og yde retfærdighed i verdenen.

Selvom mange kæmper med verdenen på denne måde, fordi de måske har været udsat for forfærdelige ting eller oplevet en masse modstand, så ér kampen altså slet ikke vores.

Verdenen siger “glæde er den største hævn” - men lad os da have lyst til at være glade, vise og være lyset for dem, der lever i mørket i stedet for at se det som hævn. Tænk hvis du kunne være lyset, som lyste en ny vej op for én, som går og famler i mørket.

Tænk eventuelt over, hvordan principperne om at dele med andre og udvise Guds form for retfærdighed kan integreres i din daglige tilværelse og tro?

GUDS NÆRVÆR

Det er ekstremt vigtigt at huske sig selv på, at Gud ikke er en følelse. Det kan nogle gange være svært, når vi som mennesker lever så meget i vores følelser og lyster, som vi gør. Og når vi først har mærket Guds nærvær og Helligåndens kraft i os, kan vi komme til at hige efter at få lov at mærke det igen og igen. Eller endnu værre kan vi gå og tro at Gud ikke længere er hos os, da vi ikke længere kan mærke hans nærvær. Sådan fungerer det bare ikke. Gud er med os altid. Uanset hvad vi føler.

På hvilken måde oplever du Guds nærvær og Helligåndens virke i dit liv?

Hvordan påvirker det din daglige vandring med troen?

Hvad kan du selv gøre for at huske på, at Gud ikke er en følelse og at Han altså stadig er hos dig, selvom du ikke lige kan se, høre eller mærke det?

DÅBENS BETYDNING

Da Jesus bliver døbt, kommer Helligånden over Ham som en skikkelse af en hvid due. Men hvad sker der så, når vi bliver døbt?

Når vi bliver døbt, gør vi det, fordi vi elsker Jesus og er klar til at have Ham som første prioritet i vores liv.

Vi gør det som en lydighedshandling. Det kan lyde voldsomt og uforståeligt for nogen, at man kan komme derhen, hvor Jesus er foran ens mand eller børn (eller dem man nu har tættest i sit liv). Men det er muligt og det er virkeligheden for mange af os, når først det er gået op for én, hvad Jesus i virkeligheden har gjort for vores skyld.

I dåben dør vores gamle liv. Det bliver begravet og vi bliver i vandet “iklædt Kristus” og opstår så i Ham til et nyt liv. Indtil dåben har den åndelige verden set os som os selv, men når vi i dåben bliver iklædt Kristus betyder det, at den åndelige verden nu ser os som Jesus. Samtidig har vi også den samme autoritet, som Jesus. Gud har givet os hans ånd. Guds ånd!

At modtage Helligånden behøver ikke at ske ved vanddåben. Du kan sagtens få Helligånden før dåben. På samme måde er dåben ikke lig med frelse. Det er din tro, der frelser dig - ikke dåben.

Hvordan påvirker dåben din forståelse af forpligtelse/lydighed og hengivenhed over for Gud?

FORVENTNING OG HÅB

Hvordan kan Johannes' formaninger om ikke at stole på hvilken slægt man kommer fra, men at bære frugter, inspirere dig til at leve mere autentisk og opfyldt af tro?

(v8 “Så bær da de frugter, som omvendelsen kræver, og kom ikke og sig ved jer selv: Vi har Abraham til fader.”)

Hvordan kan forventningen og håbet, som folk følte ved Johannes' prædiken, oversættes til vores egen tid, og hvordan kan det forme vores tro i dag?