Jesu fødsel
v1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. v2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. v3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. v4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, v5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. v6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; v7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
v8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. v9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. v10 Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: v11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. v12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« v13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
v14 Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!
v15 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« v16 De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. v17 Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, v18 og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; v19 men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. v20 Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.
v21 Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.
Simeon og Anna
v22 Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren v23 – som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« – v24 og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.
v25 I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, v26 og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. v27 Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, v28 tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:
v29 Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
v30 For mine øjne har set din frelse,
v31 som du har beredt for alle folk:
v32 Et lys til åbenbaring for hedninger
og en herlighed for dit folk Israel.
v33 Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. v34 Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges v35 – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«
v36 Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, v37 og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. v38 Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.
v39 Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. v40 Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.
Den tolvårige Jesus i templet
v41 Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. v42 Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. v43 Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. v44 I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. v45 Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; v46 og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. v47 Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. v48 Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« v49 Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« v50 Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. v51 Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem.
Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. v52 Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.
TRO PÅ TRODS
Hvordan udviste Josef og Maria lydighed og tro, da de rejste til Betlehem?
Josef og Maria udviste lydighed over for befalingen om folketællingen ved at rejse til Betlehem. De viste tro ved at følge Guds plan, selvom det betød en besværlig rejse.
Afstanden mellem Nazareth og Betlehem er cirka 145 kilometer, når man følger de vejforbindelser, vi har i dag. I den tid, hvor Josef og Maria, ifølge Bibelen rejste, ville de sandsynligvis have gået eller reddet på for eksempel et æsel.
Man regner med at de har haft en rejsetid på flere dage, måske en uge eller mere - afhængig af forskellige faktorer som terræn, vejrforhold og pauser, de formegentlig tog undervejs.
På samme måde kan vi troende også den dag i dag stå overfor “rejser” eller situationer, som er besværlige eller virker decideret umulige! Men hvis vi holder fast i Guds ord og har fuld tillid til Gud, vil vi komme ud på den anden side styrket.
JESU FØDSEL
At Jesus bliver født er en opfyldelse af profetien.
NÆVNT I DET GAMLE TESTAMENTE:
Jesaja 7:14: "Derfor skal Herren selv give jer et tegn: Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.”
(Immanuel betydning: Gud er med os)
Jesaja 9:6: "For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skulder; og hans navn skal være Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste.”
ENGLEBUDSKABET
Hvordan reagerede hyrderne på englens budskab?
Hyrderne reagerede med ærefrygt og glæde over englens budskab.
Hvordan kan troende i dag erfare Guds glæde og fred i deres liv?
På samme måde kan vi i dag erfare Guds glæde og fred, ved at tage imod budskabet om Jesus’ komme som frelser og holde fast i det.
JESUS I TEMPLET
Hvordan reagerede Jesus’ forældre på at finde Ham i templet?
Hans forældre var bekymrede (som enhver anden forældre ville være), men Jesus forklarede, at han skulle være i sin fars hus.
Hvordan kan troende søge og dyrke visdom i deres eget liv?
Troende kan søge visdom og forståelse gennem fordybelse i Guds ord, ligesom det var naturligt for Jesus at gøre.
EKSTRA
Ydmyghed og enkelhed
Jesu fødsel finder sted i et simpelt miljø uden pragt. Det kan minde os om vigtigheden af ydmyghed, enkelhed og åbenhed over for Guds gerninger i vores eget liv. Mange af os ønsker det fine, fornemme og det store. Men hvad Gud har, er bedst.
Hvordan kan du integrere ydmyghed og enkelhed i din egen tro og livsstil, så du på den måde også kan give Gud mere plads i dit liv?
På hvilke måder kan du være mere åben over for Guds gerninger i din dagligdag, selv i de små og enkle øjeblikke?
Glæde og fred
Englene bringer budskabet om glæde og fred. Det kan opfordre os til at søge og tilvælge indre glæde og fred i vores forhold til Gud og andre - selv midt i livets udfordringer.
Hvordan søger og tilvælger du glæde og fred i din dagligdag med Gud og andre?
Hvordan kan du være lyset og sprede glæde og fred omkring dig, selv i udfordrende situationer?
At lytte nøje og “grunde i hjertet”
Maria gemte ordene om Jesu fødsel i sit hjerte og grundede over dem. Det kan opmuntre os til at være opmærksomme på Guds gerninger i vores liv, reflektere over dem og lade dem forme vores forhold til Gud.
På hvilke måder kan du være mere opmærksom på Guds gerninger i dit liv?
Hvordan kan du integrere mere tid til eftertanke og bøn for at høre Helligånden og forstå Guds vejledning i dit liv?
Forventning, håb og Guds timing
Ligesom Simeon og Anna ventede på Israels trøst, kan troende i dag også leve med forventning og håb om Guds løfter. Troen på, at Gud vil indfri sine løfter, giver os håb og formål. Ud fra teksten er det også tydeligt, at Gud handler i henhold til sin egen tidslinje. Selvom Simeon måske har ventet længe, sker opfyldelsen af Guds løfte på det rigtige tidspunkt. Det kan lære os at have tillid til Guds timing i vores egne liv.
Gud arbejder altid, men nogle gange synes ventetiden lang. Hvordan håndterer du ventetiden?
Hvordan kan du få mere tillid til Guds timing i dit eget liv?
Tjeneste, tilbedelse og taknemmelighed
Anna tjente Gud med faste og bøn. Det kan inspirere os til at fordybe os endnu mere i tjenesten og tilbedelsen som et svar på Guds gaver og løfter.
Simeon ser Jesus og priser Gud. Det kan opmuntre os til at praktisere taknemmelighed og lovsang i vores eget liv som svar på Guds gaver og nåde.
Hvordan tjener du Gud i din daglige tilværelse?
Dedikeret tid til bøn og tilbedelse kan se ud på mange måder? Hvordan kan du i din dagligdag dedikere mere tid til Gud?
Hvordan udtrykker du taknemmelighed over for Gud?
Hvordan kan lovsang og taknemmelighed være en fast del af dit dagligdag?
Søgen efter indsigt
Jesus søgte allerede indsigt og deltog i undervisning som barn. Vi kan derfor reflektere over vores egen søgen efter åndelig indsigt.
Hvordan engagerer vi os egentlig i undervisning og søger forståelse for vores tro?
Hvilke skridt tager du for at forstå din tro og udvikle dig i den?
Forbindelse til Gud
Jesus nævner, at han bør være "hos sin Fader." Det kan få os til at overveje vores egen forbindelse til Gud som vores Far.
Hvordan forstår du din personlige forbindelse til Gud, som din skaber og din Himmelske Far?